Uafgjort i sæsonens sidste Derby

08.05.2022 15:56

Med en sen scoring fra Mathias Greve fik vi et point, da FC København gæstede et tætpakket og stemningsfyldt Brøndby Stadion til sæsonens sidste Derby. 

Der var chancer i begge ender fra kampens begyndelse, men det var gæsterne, som bragte sig i front efter knap en halv times spil, da udeholdets Pep Biel sparkede bolden op i sammenføjningen til 1-0. 

Undervejs i anden halvleg var der optræk til gode muligheder, men det blev ved lige ved og næsten. 

I de sidste minutter af kampen fik vi lagt et stærkt pres på FCK-forsvaret, og i 90. minut gav det pote. Mathias Greve fik en bold i feltet, lagde bolden til rette med et flot rul, og sparkede den knastørt ind til slutresultatet 1-1.