Sejr over Silkeborg i mesterskabsspillets sidste kamp
22.05.2022 17:01
Sejr over Silkeborg i mesterskabsspillets sidste kamp
Der blev sat et punktum i 3F Superligaen, da vi her til aften vandt med 2-1 over Silkeborg IF i sæsonens sidste kamp foran et gult Brøndby Stadion efter to kasser fra Mathias Kvistgaarden.
Den ærgerrige angriber gav os en fornem start på opgøret, da han efter et kvarter sendte kuglen i kassen til 1-0 efter et godt indlæg fra Hedlund.
Efter pausen var Kvistgaarden igen på spil, da han scorede sit andet mål i opgøret. Gæsterne reducerede dybt inde i overtiden, men det ændrede dog ikke på, at det endte med en blågul sejr.
Sæsonen afhænger nu af resultatet i pokalfinalen, hvor en sejr til OB, vil sende os ud en playoff-kamp mod Viborg i jagten på de europæiske pladser.