
Programmet i Fanzonen mod Silkeborg IF
19.05.2022 08:03
På søndag kl. 17:00 møder vi Silkeborg IF i 3F Superligaens sidste spillerunde. Det bliver en festlig dag på Brøndby Stadion, når der er dømt Gult Stadion, og hvor vi forsøger at hente sæsonens sidste tre point.
Temperaturen siger +15 grader, så der er god grund til at tage et smut forbi Fanzonen og få den perfekte optakt til kampen med kolde drikke og lækkert mad.
Programmet i Fanzonen
Kl. 14:00
Fanzonen åbner allerede klokken 14:00, så du kan nyde det gode vejr og komme i den helt rette stemning til sæsonens sidste kamp mod SIF.
Denne søndag kan der nydes mad fra fire forskellige foodtrucks. Lækker kebab fra Kebab på farten, indisk mad med smagseksplosioner fra Spicy India, saftige burgere hos Lille Ma og smagfulde thailandske retter hos Kao Thai.
Kl. 14:00-15:00
Rabat til sæsonkortholdere på drikkevarer:
Øl: 35,-
Sodavand: 20,-
Kl. 14:45-15:45
Livemusik på Scenen med Strawberry Blonde.
Strawberry Blonde er de to tvillinger Anja & Betina Følleslev. De har altid sunget sammen, og siden 2001 under navnet Strawberry Blonde. De er netop nu aktuelle med singlen Silver & Gold. Stilen er akustisk pop med et touch af folk, og sangene er melodiske og nemme at synge med på.
Kl. 17:00
Kampstart: Brøndby IF – Silkeborg IF
Kl. 17:45
Pause i kampen: Fanzonen er åben.
Kl. 18:50 ca.
Slutfløjt: Fanzonen er åben frem til 20:00.
Kl. 20:00
Fanzonen lukker.