Få ledige pladser tilbage til søndagens Derby

03.05.2022 07:08

Søndag er der lagt op til et brag af en kamp på Brøndby Stadion, når vi spiller sæsonens fjerde og sidste Derby mod FC København.

I går blev der frigivet et ekstra antal billetter til søndagens Derby, og du skal derfor skynde dig, hvis du skal nå at sikre din plads på Brøndby Stadion.

Der er i skrivende stund ca. 550 ledige billetter tilbage, som er ståpladser på udebaneafsnittet, der kun vil være forbeholdt Brøndby-fans.

Find billetter til Derby her

Hvordan frigiver jeg mit sæsonkort?
Har du sæsonkort til en af langsiderne og ikke mulighed for at komme til søndagens brag, kan du altid frigive din plads. Det tager under to minutter. 

- Log ind på Billetto

- Tryk på 'Mine billetter' i menuen i toppen

- Find Derby-kampen og tryk 'Detaljer'

- Vælg pladserne og tryk 'Annuller billet' i toppen

Se den fulde guide her.

Vil man annullere sin billet til Sydsiden, skal man skrive til vores kundeservice, som derefter annullerer billetten.

Dette er tilfældet, da man til denne kamp har skullet trække billetter til dette tribuneafsnit.