Det sagde vi efter sejren i Aalborg

15.05.2022 21:17

Søndag aften fik vi vores første sejr i mesterskabsspillet, da vi slog AaB med hele 3-1 oppe på Aalborg Portland Park.

Vi har samlet reaktioner fra nogle af hovedaktørene.

Niels Frederiksen

- Tre point betyder alverden for os, efter vi har haft en periode, hvor vi ikke har vundet fodboldkampe. AaB får selvfølgelig nogle røde kort i mod sig, der gør, at vi spiller i overtal. Men jeg synes stadig, at vi er bedst, da vi spiller 11 mod 11.

- Vi fik tre angribermål, og det var rigtig dejligt at se Hedlund score to, og Kvistgaarden laver også et flot på hovedet. 

Simon Hedlund

- Det var en god kamp af os, og vi fulgte vores gameplan til perfektion, og så kan man ikke forvente mere. Jeg tror, vi bliver hjulpet lidt af dommeren, det er klart, men vi var bedre, end de var.

- Vores gameplan var, at vi gerne skulle gerne komme forbi deres førstepres, og det var vi gode til. Der var flere situationer, hvor vi fik gjort netop det, og så satte vi spillet derfra. 

Mads Hermansen

- Det var dejligt og længeventet endelig at få tre point. Vi spillede efter den gameplan, vi havde lagt. Vi fik sat et tryk på dem fra start af, hvor det jo plejer at være dem, som sætter et tryk på os, når vi er heroppe. Så det virkede rigtig godt.

- Det er en stærk præstation hele vejen igennem i dag. Der var en enkelt svipser, som gav et mål til sidst. Men jeg synes, det var en rigtig god præstation og rigtig skønt med tre point igen.

Du kan se alle reaktioner i fuld længde på Brøndby TV.