![](https://cde-bif-cms-prod.azureedge.net/media/gpfhfuyd/gettyimages-1240593498.jpg?width=2560)
Benyt eller frigiv din plads til Gult Stadion
20.05.2022 10:55
Søndag er der gul festdag på Brøndby Stadion, når vi møder bronzevinderne Silkeborg IF til sæsonens sidste hjemmekamp og dermed Gult Stadion, hvor alle fans opfordres til at komme i gult.
Vi er meget tæt på at kunne melde udsolgt, og derfor opfordrer vi ligeledes kraftigt til, at du får brugt din billet eller gør pladsen tilgængelig for en af de mange medfans, som gerne vil være en del af Gult Stadion-festen.
På denne måde kan flest mulige fans opleve festdagen på Brøndby Stadion, og samtidig kan vi skabe den unikke stemning for spillere og fans.
Hvis du ikke kan komme til kampen, kan du enten overføre din billet til en medfan eller få annulleret og refunderet din billet, så pladsen kan blive solgt til anden side.
Du kan annullere din billet ved at skrive til [email protected] med dit ordre-ID, så annullerer vi og refunderer det betalte beløb.
Sådan overfører du din billet til en medfan:
- Log ind på Billetto med din egen e-mail.
- Vælg 'Mine billetter' og klik 'Overfør' ved 'Brøndby IF - Silkeborg IF'.
- Vælg billetten og udfyld navn og e-mail på modtageren.
- Billetten sendes til den nye modtager.
Sådan frigiver du din sæsonkortplads
- Log ind på Billetto med den bruger, som har købt sæsonkortet.
- Tryk "Mine Billetter" i menuen i toppen.
- Find den relevante kamp og tryk 'Detaljer'.
- Vælg de pladser, du ønsker at annullere og tryk derefter 'Annuller billet' i toppen.
- Bekræft dit valg.
Vær opmærksom på, at når først billetten er annulleret, er det ikke muligt at genaktivere den.