
Nu starter det åbne sæsonkort-salg
10.06.2022 11:01
Hvis du ikke allerede har sikret dig en plads på Brøndby Stadion til den kommende sæson, så er muligheden der nu.
I dag åbner vi nemlig for det åbne salg af sæsonkort- og billetabonnementer, så du kan blive klar til en ny sæson med masser af spændende oplevelser, når 3F Superligaen sparkes i gang igen 17. juli kl. 18:00, hvor vi tager imod AGF.
Der er kun et begrænset antal sæsonkortpladser ledige, så du skal være hurtig, hvis du skal sikre dig en fast plads.
Du kan også købe et billetabonnement, hvis du ønsker adgang til en bestemt sektion eller gerne selv vil vælge sektion fra kamp til kamp.
Uanset om du vælger sæsonkort- eller billetabonnement, er du fri for at skulle forny dit kort efter hver sæson. Abonnementet til din plads på stadion løber så længe, du ønsker det.
Bemærk, at sidste frist for at købe en fast plads på Brøndby Stadion med et sæsonkort-abonnement er 20. juni, hvor det åbne billetsalg starter. Hvis der fortsat er ledige pladser efter 20. juni, vil de blive solgt som billetter fra kamp til kamp.
Køb dit sæsonkort- eller billetabonnement her.