Vær med til at sende Team Rynkeby Vestegnen afsted fra Fanzonen
06.07.2022 07:00
Denne lørdag fra kl. 8 - 11 kan du være med til at sende Team Rynkeby Vestegnen godt afsted mod Paris fra vores helt egen Fanzone.
42 ryttere er nemlig trukket i de velkendte sorte og gule Team Rynkeby-farver og drager ud på en 1300 km lang cykeltur mod Paris for at samle penge ind til børn med kritiske sygdomme og deres familier.
I den forbindelse afholdes der et afgangsevent i Fanzonen, som du har mulighed for at deltage i - helt gratis. Konferencier, journalist og tv-vært Hedi Frederikke styrer os gennem dagen.
Programmet for dagen:
08.00: Åbning af pladsen for gæster.
08.30: Velkomst: Heidi Frederikke og den tidligere direktør fra Team Rynkeby Carl Erik byder velkommen. Heidi Frederikke interviewer Carl Erik og én rytter. Der vil være morgenbord med kaffe og croissant, samt salg fra sponsorboderne.
09.00: Tale fra Team Rynkeby Vestegnens holdkaptajn samt kort rytterpræsentation – slutter af med holdfoto.
10.00: Team Rynkeby Vestegnen sendes mod Paris.
10.30: Mulighed for rundvisning på Brøndby Stadion, musik og
salg fra sponsorboderne.
11.30: Tak for i dag!
I kan se mere om dagens program på Team Rynkebys Facebook-side og også tilmelde jer rundvisning på Brøndby Stadion. Da det er børnenes dag, og vi samler ind til BørneCancerFonden, er der selvfølgelig også en stor hoppeborg for de mindste.
Rynkeby har planlagt en festlig dag med højt humør og masser af cykelkærlighed, så vi håber meget at se jer alle - ganske gratis.
Dagen, og den gode sag, skal deles vidt og bredt, så tag endeligt dine kære under armen og vær med til at give holdet den bedste start på den store oplevelse; alt sammen til fordel for BørneCancerFonden.