Uafgjort mod Pogon Szczecin

21.07.2022 18:36

Det endte med 1-1 og dermed uden en vinder i Szczecin trods en føring i store dele af kampen, som Blas Riveros satte ind efter en halv times spil. 

Vi fik en fin start på opgøret, hvor blandt andet Joe Bell allerede kom på skudhold, efter en bold faldt ned for fødderne af newzealænderen, som trykkede mod mål. 

Få minutter efter spillede Divkovic og Hedlund hinanden fri til en god mulighed, hvor Divkovic fik affyret bolden mod kassen efter et godt indlæg af svenskeren, som var blev sendt i dybden forinden.

Vi skulle dog frem til en halv times spil, før Blas Riveros fik hamret bolden i kassen til en føring på 1-0, efter bolden tilfældigvis havnede for fødderne af paraguayaneren ved bagerste stang. 

Efter pausen var det hjemmeholdet, som kom bedst fra land. Det var et tungt pres, polakkerne fik lagt de første ti minutter, og de kom således frem til flere gode muligheder. Heldigvis stod forsvaret solidt og fik afværget. 

Generelt var det polakkerne, som styrede forestillingen i anden halvleg, og som flere gange fik spillet sig frem til store chancer. 

Fem minutter før tid gik den ikke længere, og så fik Pogon Szczecin sat det udlignende mål i kassen til stillingen 1-1, som også blev kampens resultat. 

Returopgøret spilles kl. 20:00 på Brøndby Stadion torsdag i næste uge. Sæsonkortholdere og billetabonnenter har gratis adgang til kampen. 

Har du hverken sæsonkort eller billetabonnement, kan du købe billetter til returkampen her