Getty Images
Pyndt udlejes til Hvidovre
14.07.2022 10:59
21-årige Andreas Pyndt som i foråret var udlejet til B.93 skal i den kommende sæson tørne ud for Hvidovre IF i Nordic Bet ligaen.
Fodbolddirektør Carsten V. Jensen forklarer.
- Andreas Pyndt er en dygtig ung fodboldspiller, som skal ud og have spilletid, så han kan bygge videre på det talent, vi har set ham udvikle her i klubben, siden han var helt ung. Hvidovre er en rigtig god klub med en spændende sæson foran sig, så vi ønsker Andreas alt det bedste og håber, han får en stærk sæson med Hvidovre.
Selv siger Pyndt om udlejningen til Hvidovre:
- Jeg har spillet i Brøndby IF, siden jeg var helt ung, så jeg vil savne hele klubben, men efter mit lejeophold hos B.93 i foråret, så har jeg fået endnu mere lyst til spilletid og tro på, at jeg kan bidrage, så nu glæder jeg mig rigtig meget til at spille en hel sæson hos Hvidovre. En stor tak skal der lyde til alle i Brøndby IF og de ligeså fantastiske fans for altid at have bakket op om mig.
Andreas Pyndt har i sine år i Brøndby IF spillet seks officielle kampe for Brøndby IF.