Det sagde vi efter sejren over AGF

17.07.2022 20:09

Målet lod vente på sig, men det kom i sidste ende fra Anis Slimane, og derfor endte det med en sejr på 1-0 over AGF i sæsonpremieren på et stemningsfyldt Brøndby Stadion.

Du kan læse reaktioner fra nogle af hovedaktørene i opgøret her. 

Niels Frederiksen

- Jeg synes vi var det bedste hold og jeg synes vi skabte de fleste chancer. At ligge ud med tre point i en egentlig svær hjemmekamp mod AGF er vi selvfølgelig tilfredse med. Jeg er langt henne ad vejen tilfreds med spillet og præstationen generelt og alle de ting som spillerne laver inde på banen. 

Mads Hermansen

- Jeg synes vi spiller en rigtig god kamp i dag. Kreerer mange chancer og kunne vel også have vundet lidt større end vi gjorde i dag. Det var dejligt at få en god start. 

- De afgørende momenter kommer nogle gange og nogle gange gør de ikke. I dag var jeg så heldig at få reddet et af dem der kom, så det er jeg bare sindssygt glad for. 

Anis Slimane 

- Det var vigtigt for os at få de tre point i dag. Og det gør vi. Udover de tre point, så synes jeg også vi spiller en rigtig fin kamp og skaber en del chancer. Og med lidt held af marginaler min vej, så ryger den ind i kassen og vi vinder 1-0, så det var fantastisk. 

- Det betyder sindssygt meget at give fansene en sejr i første kamp. De var der fra første minut allerede i opvarmningen, så det var sindssygt vigtigt for os at give dem oppe på lægterne noget at se frem til fremover. 

Oscar Schwartau

- Jeg havde ikke regnet med en startopstilling. Jeg havde selvfølgelig håbet på at jeg kunne knokle og så en dag få en debut. Jeg havde slet ikke forventet at det ville være første kamp at starte inde. 

- Det betyder selvfølgelig virkelig meget for mig at gå fra banen med en fornemmelse af at jeg kan være med. Jeg vil bare inde og vise mig frem og hjælpe holdet så meget jeg kan, og så forhåbentlig få de tre point, som vi gjorde i dag. 

Sebastian Sebulonsen

- Det var helt fantastisk at møde fansene i dag. Heggheim har fortalt at det er godt, men det var helt vildt. 

- Det er et godt niveau i Superligaen og vi spiller en god kamp i dag. Fortjent tre point. 

Se alle reaktioner inde på Brøndby TV i fuld længde.