Getty Images

Brøndby IF og Andrija Pavlovic ophæver samarbejdet

19.07.2022 09:00

For to år siden ankom den serbiske angriber Andrija Pavlovic til Brøndby IF fra østrigske Rapid Wien. Over en periode har spilletiden ikke været som ventet, og uden umiddelbar udsigt til at dette vil ændre sig, er vi blevet enige med Andrija om at ophæve kontrakten.

- Pavlovic er både en dygtig fodboldspiller og en god fyr, men desværre har hverken Pavlovic eller Brøndby IF fået det ud af vores tid sammen, som vi havde sat næsen op efter. Sådan går det nogle gange i fodboldens verden, og derfor er vi i sammen med Andrija blevet enige om, at vores veje skilles her. Vi takker naturligvis Pavlovic for indsatsen, og ønsker ham held og lykke med fremtiden, siger fodbolddirektør Carsten V. Jensen.

- Jeg vil gerne takke alle i Brøndby IF for min tid, og ønsker drengene og klubben alt det bedste. Jeg ser nu frem til at finde en klub, hvor jeg kan få lov til at gøre det, jeg brænder allermest for, nemlig at spille fodbold, lyder det fra den nu tidligere Brøndby-angriber.       

Andrija Pavlovic nåede at spille 47 kampe for Brøndby IF med syv scoringer til følge.