
Sådan ser vinterens opstartsprogram ud
04.01.2022 11:46
Efter en netop overstået juleferie møder spillerne ind tirsdag i næste uge til forberedelserne forud for den kommende forårssæson.
Som en del af opstartsprogrammet rejser truppen i starten af februar på træningslejr i Portugal, hvor vi også senest var i 2020. Her deltager vi i træningsturneringen Atlantic Cup. Modstanderne er endnu ikke fundet, men de vil blive offentliggjort på et senere tidspunkt.
Det er ligeledes uvist, om tilskuere må overvære vores kampe til Atlantic Cup, og det afhænger af de lokale rejserestriktioner på det pågældende tidspunkt.
Følg med på vores platforme for yderligere information om træningslejren og de kommende modstandere.
Træningskampe i januar fastlagt
Der er også kommet dato og tidspunkter for vores kommende to træningskampe, inden vi tager på træningslejr.
Kampene ser således ud:
Brøndby IF - Lyngby BK
Lørdag 22. januar kl. 13:00
Brøndby IF - Viborg FF
Fredag 28. januar kl. 13:30
Træningskampene vil være lukket for tilskuere grundet den nuværende situation omkring corona.