
Getty Images
Nederlag i første træningskamp
22.01.2022 14:44
Det endte med et nederlag på 4-1 mod gæsterne fra Lyngby BK, hvor vi havde hele 22 spillere i aktion. Andreas Maxsø scorede til 1-0 på et straffespark begået mod Mathias Kvistgaarden i slutn ingen af første halvleg.
Efter halvanden uge med masser af tunge løb i skoven og og fokus på den fysiske træning, skulle der spilleminutter i benene på det meste af Brøndby-truppen.
En skade til Marinus Larsen midt i første halvleg betød en tidlig udskiftning, og efter pausen var der ti nye ansigter mere på banen.
Det blev aldrig til det flotte og polerede spil, og efter pausen scorede gæsterne fire gange.
I morgen er der en fridag til spillerne efter en lang og hård uge, og mandag vender opstartstræningen så tilbage, hvor der venter endnu flere løb i skoven, timer i styrkerummet og fysisk og teknisk træning på banerne.
På fredag spiller vi den næste træningskamp. Det er mod Viborg FF. Den bliver spillet kl. 13:30 på bane 1, og den bliver selvfølgelig streamet live på Brøndby TV for abonnenter.