
Brøndby IF søger en fuldtidsanalytiker til Superligaholdet
27.01.2022 14:16
Brænder du for performanceoptimering og spillerudvikling? Har du en stor interesse for fodboldspillet samt dets underliggende strukturer? Evner du at identificere og klarlægge taktiske detaljer live såvel som på video?
I så fald er du måske den person, vi søger til udvidelsen af vores analytiske afdeling i Brøndby IF.
Opgavebeskrivelse:
- Hjælpe holdet med performanceoptimering ved udarbejdelse og levering af prematch-analyser på kommende modstandere til Head of Performance Analysis.
- Sikre holdets mulighed for at drage fordel af liveanalyse både under kamp og i pausen af denne.
- Bidrage til den individuelle spillerudvikling ved udarbejdelse og levering af individuelle post match-klip til trænere og specialister.
- Understøtte klubbens fokus på individuel spillerudvikling ved at forberede og afholde ugentlige udviklingssamtaler med udvalgte spillere.
- Forestå filmning af træning og kampe i det omfang, det måtte være nødvendigt.
- Sikre en velstruktureret lagring af videomateriale samt dokumentere træningsøvelser i klubbens øvelsesbank ved at skabe animationer, udvælge videoklip og beskrive fokuspunkter.
Krævede kvalifikationer:
- Erfaring som træner på eliteniveau fra enten ungdom eller senior eller;
- Erfaring med performance analyse og spillerudvikling på eliteniveau fra enten ungdom eller senior.
- Erfaring med Hudl Sportscode eller lignende software.
Ansøgninger sendes til Frederik Birk, Head of Performance Analysis, på [email protected].
Ansøgningsfristen er 14. februar 2022.