Tørnes om store minder, nye roller og mere ansvar

Som 19-årig blev målmandstalentet Michael Tørnes hentet til Vestegnen. Han kom fra Brønshøj, og det blågule mandskab havde netop vundet The Double, hvor Casper Ankergren og Karim Zaza kæmpede om, hvem der skulle vogte buret foran FAXE-tribunen.

Og selvom den unge keeper endnu ikke var klar til at tage handsken op mod en tredobbelt vinder af Det Gyldne Bur og en nykåret dansk mester, var der masser af lærdom at hente i træningerne bag Brøndby Stadion.

Tørnes skulle vente et halvt årti, før han fik sin debut i Brøndby-trøjen, men da den kom, indprentede den sig tydeligt i hukommelsen.

– Jeg har rigtig mange minder fra min Brøndby-tid, så det er svært at vælge et par enkelte ud. Jeg var der trods alt i otte år. Men min hjemmedebut i Superligaen vil selvfølgelig altid stå ret klart. Den måde, jeg blev budt velkommen på af fansene, er svær at beskrive, og generelt var hele opbakningen fantastisk. Jeg regnede jo med at skulle sidde på bænken, men så fik jeg at vide, at Stephan (Andersen, red.) var blevet skadet, og pludselig skulle jeg omstille mig og gribe chancen, fortæller Tørnes, som lige skulle fatte sig mod.

- Jeg skulle lige nive mig i armen de første sekunder af kampen, men det kunne jeg jo ikke stå og gøre i alle 90 minutter, så jeg blev ret hurtigt fokuseret på at gøre alt det, man har trænet, fortæller Tørnes, der kunne notere sig en uafgjort mod SønderjyskE efter sine første 90 minutter i Brøndy-buret på Brøndby Stadion.

Efter sin debut fulgte 68 Superliga-kampe i gult og blåt, og da han igen kunne kalde sig Brøndby-spiller, sagde kalenderen 2019, alderen 33, og tasken var fyldt med erfaring frabåde ind- og udland.

– I min anden tid er det næsten endnu sværere at sætte en finger på ét enkelt minde – selvom mesterskabet jo er oplagt. Men hele sammenholdet i truppen vil jeg aldrig glemme, og den energi, der var blandt unge og gamle i omklædningsrummet, er noget, jeg ikke har oplevet nogen andre steder. Det var et godt hold med mange fantastiske spillere og et godt trænerteam, som fik det bedste ud af hver enkelt, fortæller han og husker særligt træningsmentaliteten.

- Jeg kan også huske hele træningsmentaliteten. Jeg er jo kommet op i alderen, så jeg mødte altid tidligt og satte mig på cyklen, så alle musklerne lige kunne varme op og vågne. Den eneste, der var kommet på det tidspunkt, var Maxsø, så vi hyggede altid der om morgenen. Men der gik ikke lang tid, før de unge lagde mærke til Maxsøs træningsdisciplin, og hvor meget det hjalp ham, så lige pludselig skulle man jo kæmpe for at få en plads i styrkerummet om morgenen, fordi alle fulgte hans eksempel. Og det fortsatte jo ude på træningsbanen, hvor folk også blev længere tid og trænede ekstra for at blive bedre.

– Jeg havde jo også en anden slags rolle, end da jeg kom op som ung målmand. Jeg skulle lære fra mig og være en slags mentor for Marvin og Mads, men selvfølgelig også for de andre spillere. Jeg skulle også være klar og skarp, hvis der lige pludselig blev brug for mig, men jeg havde også overskuddet til at fokusere på, hvordan jeg lærte bedst fra mig, og hvem der måske lige havde brug for en hjælpende hånd. Og så havde jeg overskud til at nyde at være i Danmarks største klub.

Netop dét at være tilbage på Vestegnen havde stor værdi for Tørnes, og det var også en mere reflekterende målmand, der var tilbage i omklædningsrummet på Brøndby Stadion.

– I alle de andre danske klubber jeg har været i, har mine holdkammerater altid snakket om, at de drømte om at komme til Brøndby IF. Det er jo noget af det største herhjemme, så alle spiller jo for at få et tilbud om at spille her. Det havde jeg jo ingen idé om, da jeg som 19-årig bare skulle lære så meget som muligt og havde fokus på at komme frem i verden.

- I min anden tid havde jeg derfor muligheden for at nyde det lidt mere og suge det hele til mig, inden min skade desværre satte en stopper for min tid her. Men de oplevelser satte jeg vildt meget pris på.

Sommerens mesterskab blev et flot, gyldent punktum på Michael Tørnes’ fodboldkarriere, inden en skade desværre måtte tvinge ham til at lægge handskerne på hylden. I dag har han startet et nyt kapitel som ejendomsmægler i Fredensborg hos EDC.

Her på Brøndby TV fortsætter vi vores fokus på målmændene, der tålmodigt har stået i anden række og ventet på chancen, når vi i morgen viser første afsnit af Reservemålmændene. Her diskuterer Mads Toppel, Emeka Andersen, Kim Drejs og Morten Cramer, hvad det egentlig kræver at være reservemålmand i Brøndby IF.