
Nederlag til Lyngby BK i Reserveligaen
22.02.2022 14:01
Det endte med et smalt nederlag til Lyngby BK, da vi her til eftermiddag spillede første kamp i Reserveligaen dette forår.
Der var generelt få chancer at berette om fra kampens første kvarter, og vi skulle frem til omkring 20 minutters spil for at finde vores første par afslutninger i opgøret. Der var nogle få chancer, som var lige ved og næsten, men scoringerne udeblev, og derfor gik mandskaberne til pause ved stillingen 0-0.
Efter pausen kom gæsterne godt med, og Ægidius var da også ude i fuld længde, da Lyngby sendte et godt frispark afsted mod kassen. Kort tid efter var gæsterne igen at finde i vores felt, og her fik de udbytte af chancen og fik prikket bolden i målet.
Mod slutningen af opgøret fik Tshiembe headet på kassen efter et fint indlæg på hjørnespark, men Lyngby-keeperen i målet fik prikket bolden henover overliggeren.
Der blev ikke scoret flere mål i opgøret, og derfor endte det med et smalt nederlag denne tirsdag eftermiddag.