Hedlund: Naturligt for mig at tage mere ansvar
04.02.2022 09:00
Simon Hedlund er med sine tre år i klubben en af de mere erfarne spillere i truppen - ikke blot på grund af sine mange år i klubben, men også fordi han er en af de ældre spillere på holdet.
Selv er vores svenske angriber glad for det øgede ansvar, som han føler, er meget naturligt.
- Jeg føler, det er naturligt for mig, at jeg tager mere ansvar - både på og uden for banen. Jeg er en af de spillere i truppen, der har været her i længst tid nu. Jeg er en af de ældre spillere i, og derfor har jeg det rigtig fint med at tage mere ansvar. Og jeg håber, jeg kan hjælpe de yngre spillere på holdet, så godt jeg kan, fortæller Hedlund, som også forsøger at give de unge spillere gode råd i hverdagen.
- Jeg forsøger at snakke med dem og lære dem bedre at kende, når de kommer op i truppen. Jeg siger også til en spiller som Bertram Kvist, at han ikke skal tænke så meget, men mere bare spille og vise det, han kan, på banen. Det er klart, at spillet her foregår i et langt højere tempo, end de måske er vant til, og det skal de unge spillere også indstille sig på.
Helt generelt føler han, at de unge spillere har vist sig godt frem her i opstarten hjemme i Danmark og på træningslejren i Portugal.
- Det er eksempelvis fedt at se sådan en som Bertram Kvist, der viser sig godt frem og spiller sit spil. Men jeg synes helt generelt, at vores unge spillere gør det godt. Man skal huske på, at jeg engang også har været i deres alder og rolle, så jeg ved også, at de unge spillere sætter pris på, at nogle mere erfarne i truppen kan hjælpe dem.
Senere i dag kan du se Hedlund og resten af truppen i aktion, når vi tager hul på Atlantic Cup og møder Vålerenga i første opgør. Kampen kan streames på Brøndby TV, og du kan læse mere om