
Programmet for vinteropstarten 2023
14.12.2022 09:53
(Artikel opdateret 3. januar kl. 14.39 - kampen mod Næstved 18. januar er aflyst).
Efter en lille uges træningslejr på Tenerife er spillerne nu gået på vinterferie. I denne artikel kan du få et overblik over spillernes program i opstarten til forårssæsonen.
Når de møder ind igen 9. januar i det nye år, venter der tre testkampe, som alle spilles på hjemmebane, og som udgangspunkt vil blive spillet på Bane 2 bag Brøndby Stadion, inden truppen tager på træningslejr.
Du kan se modstandere og tidspunkter nedenfor.
Brøndby IF - Næstved Boldklub
18. januar kl. 13:00
Brøndby IF - Hvidovre IF (3x40 minutter)
22. januar kl. 12:00
Brøndby IF - IF Elfsborg
27. januar kl. 14:00
Efter vores sidste testkamp rejser truppen fra 1. til 11. februar på træningslejr i Portugal.
Der er ligeledes arrangeret tre testkampe nede på træningslejren, og modstanderne og kamptidspunkterne for disse meldes ud på et senere tidspunkt.
Vi åbner forårssæsonen i 3F Superligaen 19. februar 2023, når vi hjemme tager imod AC Horsens.