Juleauktion: Byd på matchworn trøjer og VIP-oplevelser og støt Red Barnet

02.12.2022 08:00

Vi har den højeste inflation i 40 år drevet af stigende fødevare- og energipriser, og især i de fattigste børnefamilier er det gået fra slemt til værre.

Denne jul er vi derfor gået sammen med Lauritz.com og Red Barnet om en auktion, som skal støtte børn og familier i udsatte positioner.

Pengene fra auktionen går blandt andet til Red Barnets familieoplevelsesklubber og lejre i hele landet, for at sikre at børnene kommer ind i stærke fællesskaber - så vi kan forebygge den ensomhed og isolation, som fattigdom kan føre med sig.

Du kan blandt andet byde på matchworn trøjer af Mathias Kvistgaarden, Yousef Salech, Josip Radošević og Frederik Alves fra 2021/22-sæsonen, VIP-billetter til kommende hjemmekampe og muligheden for at tømme Brøndby Shoppen på 64 sekunder.

Auktionen starter i dag kl. 10:00 og slutter 8. december. Den første auktion slutter kl. 19:00, og herefter slutter auktionerne én efter én med 10 minutters mellemrum.

Du kan se en samlet oversigt med alle auktionerne her eller se de enkelte auktioner nedenfor.

Doneret af Brøndby IF:

Doneret af Booztlet

Doneret af hummel

Doneret af Arbejdernes Landsbank

Doneret af Øresundsbroen