Oskar Fallenius vender retur før tid

05.08.2022 08:00

I vinter blev 20-årige Oskar Fallenius udlejet til norske IK Start frem til 30. november i år.

Brøndby IF har i tæt dialog med IK Start og Fallenius besluttet, at svenskeren vender hjem fra sin lejeaftale allerede nu, således han kan genoptræne i Brøndby IF efter den skade, han pådrog sig for en måned siden.

Oskar er i Stockholm nu hos sin familie og må på nuværende tidspunkt ikke træne grundet en operation. Forventeligt kommer han tilbage i næste uge og påbegynder genoptræningen hos Brøndby IF.