
Mulige modstandere i Conference League-playoff er fundet
02.08.2022 12:31
Tirsdag eftermiddag blev der trukket lod til playoff-kampene i Conference League, og her skal Brøndby IF møde enten bulgarske CSKA Sofia eller irske Saint Patricks AFC.
Det betyder, at hvis vi formår at eliminere FC Basel over to kampe, så møder vi vinderen af opgøret mellem CSKA Sofia eller Saint Patricks AFC.
Hvis vi gør det, starter vi på udebane 18. august og slutter hjemme på Brøndby Stadion 25. august.
Den samlede vinder over to kampe kvalificerer sig til gruppespillet i Conference League.
Men inden vi når så langt, tager vi nu på torsdag hul på tredje kvalifikationrunde, hvor vi starter med at møde FC Basel over to kampe startende hjemme på Brøndby Stadion med kampstart kl. 20:30.
Køb billet til torsdagens hjemmekamp mod FC Basel på Brøndby Stadion her.