Fredberg møder det nye kuld

23.08.2022 10:10

Den nye sæson af 3F Superligaen er i fuld gang, og i sommerpausen blev et nyt kuld Masterclass-talenter som vanligt rykket op i A-truppen. I år drejer det sig om fire spillere: Oscar Schwartau, Bertram Kvist, Marinus Larsen og Christian Friedrich.

Alle fire har taget turen op via Brøndbys ungdomshold, og i den forbindelse har vi inviteret alle fire ind på vores Twitch-kanal, hvor Fredberg vil agere vært og lære spillerne bedre at kende. Interviewet sker naturligvis over et slag FIFA, så vi kan teste drengenes evner af med en controller, imens de svarer på spørgsmål.

Har du nogle fede spørgsmål til spillerne, kan du gå ind på Brøndby Esports Instagram-side, hvor du kan stille dit spørgsmål. De to personer, der stiller de bedste spørgsmål, vinder en spritny Brøndby IF hjemmebanetrøje. Vi finder én vinder onsdag og én vinder torsdag, så stil gerne flere spørgsmål til de forskellige spillere.

Du kan se begge interviews live på Twitch.tv/brondbyesport onsdag og torsdag fra kl. 14:00.