
Det sker der omkring Brøndby Stadion inden OB
12.08.2022 10:12
Der vil være flere spændende aktiviteter at finde omkring Brøndby Stadion i timerne op til kampstart, når vi på søndag møder Odense Boldklub på hjemmebane klokken 18.00.
Vejrudsigten lover omkring de 25+ grader, så der er god grund til at komme tidligt og nyde aktiviteterne i det gode vejr.
Du kan læse mere om aktiviteterne for Familie Loungen, Ebbe Skovdahl Fan Lounge og Fanzonen nedenfor.
Autografskrivning med Carl Björk i Familie Loungen
Familie Loungen holder åbent under hele kampen og lukker ikke længere i første halvleg som den har gjort tidligere. Familie Loungen vil som den plejer åbne to timer før kampstart, hvilket i dette tilfælde er klokken 16:00.
Vores svenske angriber, Carl Björk, er desværre skadet og spiller derfor ikke med i søndagens kamp mod Odense Boldklub. Til gengæld kommer han forbi Familie Loungen og hilser på alle blågule familier. Björk sidder klar fra klokken 16:30-17:00 i Familie Loungen.
Derudover kan du fra kl. 16:00-17:00 møde og spille imod de to FIFA-spillere Lasse ’OneWayCrazy’ og Emil Klenke, der begge deltog ved FIFAe World Cup for et par uger siden.
Hvis du scorer et mål imod en af spillerne i løbet af en halvleg, modtager du en dåsesodavand fra Carlsberg SPORT.
Familie Loungen er som sædvanligt spækket med aktiviteter som bordtennis, bordfodbold, diverse eSport-aktiviteter og meget mere. Derudover kan du også vise dine skills på vores fodboldbane eller hygge i vores krea-område.
Der vil selvfølgelig også være mulighed for at spille en fodboldkamp i det gode vejr mod dine venner på vores udendørs fodboldbane eller boltre sig på de forskellige udendørsaktiviteter på græsset foran Familie Loungen.
Det vil være muligt at benytte alle indendørsaktiviteter under hele kampen og indtil 15 minutter efter slutfløjtet har lydt, hvilket vil være klokken 20:00.
Ebbe Skovdahl Fan Lounge og fanområde
Loungen åbner kl. 15:00 til søndagens kamp, og der er åbent uden bordbestilling. Det nye fanområde ude foran åbner ligeledes tre timer før kampstart, og her vil der være live musik og Carlsberg-bar, mens der serveres flæskestegssandwich og grillpølser fra grillen. Alt sammen som kan nydes i de lækre udendørsfaciliteter eller indenfor.
Carlsbergs ølvogn står også udenfor, og uanset om du sidder inde i loungen eller i det overdækkede fanområde, kan du i den første time efter åbning få rabat på drikkevarer med dit sæsonkort, hvor en øl kun koster 35 kr. og en sodavand 20 kr.
Som livemusik kommer amerikanske Kenneth Dumlao og optræder fra kl. 15-17:30, der har mere end 25-års erfaring med musik og optrædener. Kenneth spiller både blues, pop, jazz og irish country musik og har en unik og forfriskende tilgang til sin musik og leverer altid livlige og medrivende shows.
Programmet i Fanzonen
Kl. 15:00
Fanzonen åbner.
Få stillet sulten inden dagens kamp. Der kan i Fanzonen nydes burgere fra Curly Burgers, panini fra Just a Foodtruck, pizzaklappere fra Gorms og thai fra Arhaan Thai.
Kl. 15:00-16:00
Rabat til Sæsonkortholdere på drikkevarer:
Øl: 35,-
Sodavand: 20,-
Kl. 15:45-16:45
Livemusik på scenen fra Amea.
Amea har formået at trække stilethælene op af den jyske muld og bevæger sig nu gennem det danske land med ambitionen om at nå langt ud over landegrænsen med sin internationale sound og glamourøse visuelle identitet
Kl. 16:55
Quiz på skærmene. Test din viden og få chancen for at vinde fede præmier.
Kl. 18:00
Kampstart: Brøndby IF – OB
Kl. 18:45
Pause i kampen: Fanzonen er åben.
Kl. 19:50 ca.
Slutfløjt: Fanzonen er åben frem til 20.00.
Kl. 21.00
Fanzonen lukker.