Det sker der omkring Brøndby Stadion inden FC Midtjylland

27.08.2022 10:00

Mandag aften er vi tilbage på Brøndby Stadion, når vi tager imod FC Midtjylland kl. 19:00. Der vil i den forbindelse være masser af spændende aktiviteter i timerne op til kampstart omkring stadion. 

Der er lovet 19 grader og tørt vejr, så der er god grund til at komme i god tid og nyde alle aktiviteterne inden kampen.

Du kan læse mere om aktiviteterne for Familie Loungen, Ebbe Skovdahl Fan Lounge og Fanzonen nedenfor.

Det sker i Familie Loungen
Familie Loungen holder åbent under hele kampen og lukker ikke længere i første halvleg som den har gjort tidligere. Familie Loungen vil som den plejer åbne to timer før kampstart, hvilket i dette tilfælde er klokken 17:00.

På mandag fra klokken 17:00-18:00 kan du møde og spille imod Alexander 'Lillelys' Laustrup fra Brøndby Esport i FIFA. Hvis du scorer et mål imod ham, modtager du en dåsesodavand fra Carlsberg SPORT.

Derudover er Familie Loungen som sædvanligt spækket med aktiviteter som bordtennis, bordfodbold, diverse Esport-aktiviteter og meget mere, og så kan du også vise dine skills på vores fodboldbane eller hygge i krea-området.

Der vil være også være mulighed for at spille fodboldkamp mod dine venner på vores udendørs fodboldbane eller boltre sig på de forskellige udendørsaktiviteter på græsset foran Familie Loungen.

Ebbe Skovdahl Fan Lounge og fanområde
Loungen åbner kl. 16:00 til mandagens kamp, og der er åbent uden bordbestilling. Det nye fanområde ude foran åbner ligeledes tre timer før kampstart, og her vil der være live musik og Carlsberg-bar, mens der serveres grillpølser fra grillen. Alt sammen som kan nydes i de lækre udendørsfaciliteter eller indenfor.

Carlsbergs ølvogn står også udenfor, og uanset om du sidder inde i loungen eller i det overdækkede fanområde, kan du i den første time efter åbning få rabat på drikkevarer med dit sæsonkort, hvor en øl kun koster 35 kr. og en sodavand 20 kr.

Som livemusik kommer irlandske Pat Kelly og optræder fra kl. 16:00-18:30. Pat har stor erfaring med at underholde alle nationaliteter, da han har rejst verden rundt fra New York til Amsterdam. Han har et meget bredt repertoire med en traditionel tilgang og er værdsat for sine evner til at begejstre sit publikum.

Programmet i Fanzonen 
Kl. 16:00 
Fanzonen åbner. Til dagens kamp kan der nydes burgere fra Curly Burgers, ruller fra Esmas, thai fra Woknation og panini fra Just a Foodtruck. 

Kl. 16:00-17:00 
Rabat til sæsonkortholdere på drikkevarer: 
Øl: 35,- 
Sodavand: 20,- 

Kl. 16:30-18.00 
Livemusik på scenen fra PE4

Kl. 17:55 
Quiz på skærmene. Test din viden og få chancen for at vinde fede præmier. 

Kl. 19:00 
Kampstart: Brøndby IF – FCM 

Kl. 19:45 
Pause i kampen: Fanzonen er åben. 

Kl. 20:50 ca.
Slutfløjt: Fanzonen er åben frem til 22.00. 

22.00
 
Fanzonen lukker.