Optakt: Info og stats om Randers FC - Brøndby IF

29.04.2022 08:50

Randers FC vs Brøndby IF
Cepheus Park
28. runde af 3F Superligaen (6. runde af mesterskabsspillet)

Dommer: Jonas Hansen
Kickoff: 1. maj kl. 16:00
TV: 6'eren
Liveupdate: BrøndbyLive på Twitter

Karantæne
Andreas Maxsø (BIF) afsoner den første af to karantænedage
Simon Hedlund (BIF) afsoner en enkelt karantænedag
Sigurd Rosted (BIF) afsoner en enkelt karantænedag

Karantæne ved næste advarsel
Josip Radosevic (BIF) ved en mild forseelse
Andreas Maxsø (BIF) ved en mild forseelse*
Marko Divkovic (BIF) ved en mild forseelse
Kevin Tshiembe (BIF) ved en grov forseelse
Anis Slimane (BIF) ved en grov forseelse
Alhaji Kamara (RFC) ved en mild forseelse
Hugo Andersson (RFC) ved en mild forseelse
Björn Kopplin (RFC) ved en mild forseelse
Simon Piesinger (RFC) ved en middel forseelse

*Andreas Maxsø er ikke med i Brøndbys næste to kampe, men vil få endnu en karantænedag ved hans næste gule kort, idet han efter det røde kort mod FC Midtjylland blot var to strafpoint fra tre spilledages karantæne.

Superligaform
Brøndby IF: T-T-T-T-T 
Randers FC: V-T-T-T-V 

Seneste fem indbyrdes Superliga-opgør
03.04.2022 Brøndby IF 0-1 Randers FC
28.11.2021 Brøndby IF 1-0 Randers FC
03.10.2021 Randers FC 1-1 Brøndby IF
02.05.2021 Randers FC 4-2 Brøndby IF
25.04.2021 Brøndby IF 2-0 Randers FC

Vinkler om kampen

Indbyrdes overtag
Brøndby IF og Randers FC har mødt hinanden 45 gange i Superligaen. Statistikken siger 24 sejre til Brøndby IF, 12 uafgjorte og ni nederlag samt en målscore på 73-44 set med Brøndby IF’s øjne.

Blågule udebanesejre
I Superligaen lyder Brøndby IF’s udebanestatistik mod Randers på 11 sejre i 22 kampe – altså sejr i præcis halvdelen af udekampene – og de resterende 11 kampe er så fordelt på seks uafgjorte og fem nederlag. Målscoren er 38-25 i Brøndbys favør.

Svær periode
Brøndby IF har tabt seks Superliga-kampe i træk – hvilket klubben aldrig tidligere har gjort – og skulle det ende med endnu et nederlag, vil det være 15. gang i Superligaens historie, at en klub taber syv (eller flere) Superliga-kampe i træk. Rekorden har Lyngby BK med 12 nederlag i træk.

Seks clean sheets
Stillingen er 6-6 mellem Brøndby IF og Randers FC hvad angår clean sheets i denne Superliga-sæson.

Hvis Brøndby scorer først...
Ud af de 45 tidligere Superliga-kampe mod Randers FC har Brøndby IF scoret først i 27 tilfælde, hvilket har resulteret i 23 sejre, to uafgjorte og to nederlag. Omvendt har Randers FC scoret kampens første mål i 15 tilfælde, hvilket er endt med en sejr til Brøndby IF samt syv uafgjorte og syv nederlag.

Datoen 1. maj
Brøndby IF har tidligere spillet fire Superliga-kampe på datoen 1. maj. I 1994 blev det til en 2-0-sejre over AGF, i 2002 og 2011 endte det uafgjort mod henholdsvis Viborg FF og AC Horsens og i 2016 vandt AaB på eget græs med 3-0 over Brøndby IF.

Flest mål i første halvleg
Brøndby IF har scoret 31 mål i denne sæsoner, herunder ses fordelingen på henholdsvis halvlege og “kvarterer”:
- 17 mål i 1. halvleg (to i 1'-15' minut, otte i 16'-30' minut og syv i 31'-45' minut)
- 14 mål i 2. halvleg (fem i 46'-60' minut, to i 61'-75' minut og syv i 76'-90' minut)

86. minut 
Brøndby IF’s ”farligste” minuttal er det 86. minut, hvor tre af de 31 Superligamål er scoret.

Nederlag nummer 200?
Skulle Brøndby IF vinde, vil Randers FC have tabt 200 kampe i Superligaen.

Straffespark
Der er dømt 12 straffespark i Superliga-kampene mellem Brøndby IF og Randers FC. Brøndby IF har scoret på syv ud af ni straffespark, mens Randers FC har scoret på de tre forsøg, de har haft fra 11-meters-pletten.

Dommerne
Det er den 35-årige Jonas Hansen, der skal lede slagets gang på søndag i Randers. Han har indtil videre dømt 26 Superliga-kampe fordelt på tre sæsoner, og har uddelt 120 gule kort, fire røde kort og fløjtet syv gange for straffespark.

Det er første gang, at Jonas Hansen dømmer Brøndby IF i Superligaen – mens han fire gange har dømt Randers FC (1V-1U-2T).

Jonas Hansens seneste kamp i Superligaen var i 26. spillerunde, da SønderjyskE takket være et mål langt inde i tillægstiden hjemme vandt 2-1 over AGF.

Linjedommere: Lars Rix og Nikolaj Christensen
4. dommer: Mads-Kristoffer Kristoffersen
VAR: Mikkel Redder
AVAR: Heine Sørensen