Nederlag mod Silkeborg IF

10.04.2022 15:48

Det endte desværre med et nederlag på 3-0, da vi her til eftermiddag mødte Silkeborg IF på JYSK Park.

Første halve time af opgøret forløb med chancer i begge ender, men i det 33. minut kom hjemmeholdet på tavlen, da Salquist i det lille felt modtog en afrettet bold og sendte kuglen i kassen til 1-0. 

Få minutter senere blev Radosevic sendt tidligt i bad, da kroaten modtog et rødt kort, og så så det for alvor svært ud.

Efter pausen gjorde Jørgensen det til 2-0 efter VAR havde gennemgået målet forinden, og efter knap en times spil udbyggede Helenius føringen til kampens resultat, som blev 3-0.