Nederlag i mesterskabsspillets første Derby

18.04.2022 16:05

Det endte med et nederlag på 2-0, da vi her til eftermiddag mødte FC København i mesterskabsspillets første Derby i Parken.

Det var hjemmeholdet, som sad på opgøret fra start, og vi skulle frem til det første kvarter af kampen, før vi kom længere frem på banen og stå. 

Da vi kom længere frem på banen, fik vi også spillet os frem til flere gode muligheder. Det samme gjorde hjemmeholdet, som også var tæt på vores mål flere gange.

Men trods chancerne blev der ikke scoret nogle mål i første halvleg, og derfor gik mandskaberne til pause ved stillingen 0-0.

Efter pausen faldt kampens første scoring, da Pep Biel kunne sende hjemmeholdet i front med 1-0 efter 52 minutters spil. 

I slutminutterne satte Biel et langskud i kassen til 2-0, som blev kampens slutresultat.