
Det sagde vi efter nederlaget mod Randers FC
03.04.2022 17:06
Det endte desværre med et nederlag, da vi her til eftermiddag tabte 1-0 til Randers FC i vores første kamp i dette mesterskabsspil.
Vi har samlet reaktioner fra nogle af hovedaktørene her.
Niels Frederiksen
- Jeg står med en følelse af, at vi mangler kvalitet - og især på den sidste tredjedel af banen og inde i feltet. Vi spiller egentlig en okay kamp på mange parametre, for Randers skaber ikke særlig meget mod os, og vi har okay kontrol.
- Men jeg føler ikke, de var bedre end os. Bruus og Riveros har eksempelvis mange gode chancer ude på siderne, men det går bare op i ingenting. For så har vi ikke de rigtige løb inde i feltet, eller også er timingen bare forkert.
Anis Slimane
- Jeg synes egentlig, vi har rigtig mange muligheder, og vi har også en del chancer, som kunne været gjort endnu større. Nu bliver vi allesammen, spiller for spiller, nødt til at løfte niveauet og kigge indad, for det var ikke godt nok.
- Vi præsterede ikke på et så lavt niveau igen, men vi var bare for dårlige til at skabe chancer. Og det er klart, at det er også en del af min opgave at skulle skabe dem - men det lykkedes bare ikke i dag.
Se alle reaktioner fra kampen her.