Se den nye udebanetrøje

03.09.2021 13:00

Så er den nye udebanetrøje langt om længe klar.

I denne 21/22-sæson spiller vi kun i gul og blå farver, og derfor er udebanesættet lavet i vores flotte blå farve.

Trøjen er designet med det stilrene for øje. Der er lavet et særligt badge med Brøndby-logo i mørkeblå, ligesom trøjen også har 'tone i tone'-vinkler på ærmerne. Tryk på ryg og front er lavet i cyan, der også er en del af farve-familien.

I selve stoffet kan man ane heksagonerne fra Brøndby Masterclass-logoet, der understreger betydningen af vores talentudvikling og brugen af egne spillere.

Du kan tage et nærmere kig på trøjen nedenfor, og du kan også få fingre i et eksemplar på Brøndby Shoppens hjemmeside, ligesom den selvfølgelig også hænger i den fysiske butik.

Trøjen er produceret i hummels funktionelle Bee Cool materiale, der både er let, smidigt og svedtransporterende.