Getty Images

Mensah: Mangler skarphed i gode sekvenser

19.09.2021 17:26

Aftenens kamp mod SønderjyskE fik desværre en ærgerlig afslutning, da hjemmeholdet fik trillet bolden i kassen i slutminutterne i Haderslev.

Kevin Mensah er ærgerlig over resultatet, da han føler, at man manglede den sidste skarphed i de gode sekvenser, han og holdkammeraterne havde i starten af anden halvleg. 

- Jeg synes, det er en kamp, vi kontrollerer i store dele af anden halvleg. Men vi mangler den sidste skarphed på deres banehalvdel i de afgørende sekvenser. Det er hele holdet, der mangler noget i dag. I pausen snakkede vi om, at vi skulle finde de her rum mod SønderjyskE, og det gør vi specielt godt i anden halvleg. Men vi mangler at spille os frem til de her helt store chancer, fortæller Mensah.

- Vi spiller ikke hinanden frem til noget i dag. Vi skal arbejde på skarpheden, relationerne og alle de her ting, som hører med til at tage beslutninger inde på banen. Men det er klart, at vi har prøvet at tabe fodboldkampe på den her måde før, så vi ved, at vi kan få hinanden op igen. 

- Vi har heldigvis allerede en kamp på torsdag mod Allerød FK, hvor vi som hold har mulighed for at få oprejsning. For vi skal virkelig ud og vise, at vi er et vinderhold.

Kampen på torsdag mod Allerød FK spilles på Brøndby Stadion kl. 19.45.