Getty Images
Divkovic: Fantastisk kulisse at få debut i
17.09.2021 07:45
Marko Divkovic kunne i går aftes løbe på banen til sin debut i Brøndby-trøjen i opgøret mod AC Sparta Prag, da han blev skiftet ind i det 69' minuttal. Kroaten var særdeles imponeret over stemningen og føler, at der er blevet taget godt imod ham.
- Jeg vil gerne takke klubben for at give mig mulighed for at vise mig frem her. At få debut i en kulisse som i aften var fantastisk. Fansene er helt utrolige, så jeg er meget glad for min debut. Jeg føler mig også allerede hjemme, og det vil jeg gerne takke mine holdkammerater for. De har taget rigtig godt imod mig og har gjort det nemt for mig, siger debutanten og fortæller om tankerne inden sit indhop.
- Da Niels sagde, jeg skulle gøre mig klar, følte jeg en masse positiv energi, og jeg glædede mig bare til at træde ind på banen. Jeg er en type, der altid vil hjælpe holdet og kæmpe til det sidste, og jeg håber, at det her kun var begyndelsen.
Du kan se hele interviewet med gårsdagens debutant på Brøndby Indefra.