
Getty Images
Det sagde vi efter sejren over Allerød FK
23.09.2021 20:14
Det endte med en sejr på 8-1 over Allerød FK i Sydbank Pokalen torsdag aften, og der kom blandt andet flere nye navne på måltavlen.
Vi har samlet aftenens reaktioner til lige her.
Jagvir Singh
- Det var kæmpe, kæmpe stort for mig at score her på hjemmebane - og så endda foran Danmarks bedste fans. Det kan ikke blive bedre, det kan det simpelthen ikke.
- Jeg tænker, at da jeg kommer forbi den første modstander, at så er det bare med at gå direkte på kassen og så gå efter den scoring. Der var en masse følelse, da jeg scorede. Jeg var bare virkelig, virkelig glad.
Se hele interviewet med Singh her.
Niels Frederiksen
- Allerød kæmper med alt, hvad de har, og har fine sekvenser i spillet, men vi var markant bedre end dem. Vi viser noget individuel kvalitet og skifter mange på holdet. Jeg sagde også inden kampen, at måske ville alle relationer ikke sidde i skabet, men den individuelle kvalitet gjorde også forskellen.
- Det er fint med en masse forskellige målscorere. Det er jo ingen hemmelighed, at vi for tiden slås med at score mål, og så er det jo rigtig fint, at vi lavede mange mål i dag, og at angriberne kom på tavlen. Vi tager følelsen med videre, at vi har vundet en fodboldkamp, og den følelse kan man altid bruge til noget.
Se hele interviewet med cheftræneren her.