Bump på vejen til succes: I dybden med Mathias Greve

- Jeg blev sendt til fodbold første gang som fire- eller femårig. Til en af mine første træninger gled jeg i en vandpyt, og så gad jeg sgu ikke det de næste par dage. Men min far insisterede på, at fodbolden skulle have en chance mere, og det er nok meget godt, tror jeg, for det har hængt ved lige siden. 

I de tidlige 00'ere løb en dreng yngre end de fleste rundt på Langeskov IF´s fodboldbaner øst for Odense. Hans kærlighed til spillet var trods den uheldige start langtfra tilfældig. Familien elskede sport. Fodbold, håndbold og badminton havde alle præget dens hverdag, men det var førstnævnte, som tog boldkontrollen i Mathias Greves liv. 

I skolen var han allerede kendt som ham, der i frikvartererne på egen hånd driblede om hjørner med fire-fem klassekammerater, og som 12-årig tog fodbolden så for alvor fart for Greve, da OB meldte sig på banen. 

Skiftet til øens ubestridt største klub satte høje krav til den talentfulde knægt. Det var nemlig også vigtigt for Greve at udvikle sig udenfor fodboldbanen. 

- Jeg fandt ud af, at jeg var god, da U-talentårgangene startede. Men jeg prioriterede også skolen rigtig højt. Det fik jeg med hjemmefra. Selvom det ikke altid i mit hoved var, så var skolen min mors og fars førsteprioritet, indtil fodbolden blev professionel. 

- Det var den klassiske med, at jeg kunne gøre, hvad jeg ville med fodbolden, så længe karaktererne var gode nok. Det har egentlig også passet mig fint, fordi jeg har også altid været glad for at gå i skole og lære noget, fortæller Greve. 

Jura, finansøkonomi og kontrakt i OB
Kombinationen af den øgede træningsmængde og de 18 kilometer fra hjemmet i Langeskov og til Ådalen betød, at Greve godt et år efter skiftet til OB valgte at starte i en eliteidrætsklasse på Hjalleseskolen i det sydlige Odense og siden flytte til byen med sin familie. 

Her kunne Greve fortsætte sin skolegang, som efter folkeskolen har budt på en studentereksamen og snart også en uddannelse i finansøkonomi.  

- Jeg har haft brug for at blive stimuleret den vej igennem for at blive en bedre fodboldspiller. Derfor har jeg også læst lidt, siden jeg blev professionel. Efter et sabbatår efter gymnasiet prøvede jeg at læse jura, men det blev lige hårdt nok ved siden af fodbolden. Så i stedet er jeg endt i finansøkonomi, som jeg snart er færdig med. Jeg er i gang med min afsluttende hovedopgave.  

Greve fik en fantastisk start på sin tid i OB, men ramte så det, som han selv kalder ”et bump på vejen”. 

- Som U15-spiller er jeg et rigtig stort talent på danmarksplan. Der så det rigtig godt ud. Men så voksede jeg ikke som U17, så der var jeg en af de mindste. Da jeg så endelig voksede, gik det sindssygt stærkt. Der skulle lemmerne også lige følge med. Så det lå ikke bare i kortene i U17-tiden, at jeg var en af dem, som blev tilbudt den professionelle kontrakt i OB.  

Men da den i dag 1,86 meter høje midtbanespiller først var færdig med at gro, begyndte talentet atter at skinne igennem. 

- I løbet af mit andet år som U19 tror jeg, at både jeg og OB godt kunne se, at der skete lidt. Der udvikler jeg mig sindssygt meget og får så tilbudt en kontrakt i OB. Jeg tror faktisk, at det er en deltidsaftale til at starte med. Den blev så rimelig hurtigt vekslet til en professionel kontrakt, fordi de godt kunne se, at jeg var god til at begå mig i miljøet blandt de professionelle. Det gør mig bedre, at jeg spiller med bedre spillere.

Kampen for gennembruddet
Kontrakten gav både Greve ny moral og inspiration. Efter nogle svære U17-år så han pludselig muligheden for at kunne skabe sig en karriere på grønsværen, hvor han nu skulle måle sig med spillere på en for ham helt ny hylde. 

- Det betød helt vildt at få muligheden i Superliga-truppen. På det tidspunkt husker jeg Emil Larsen og Rasmus Falk som sindssyg dygtige spillere af dem, som spiller min position. Dem så jeg på og lærte lidt af. Det var sindssygt fedt at få lov til at spille sammen med sådan nogle spillere på det tidspunkt.  

Over de følgende seks sæsoner fik Greve 137 Superliga-kampe for OB, men seniortiden hos Fyns bedste mandskab sendte den i dag 26-årige spiller over flere vejbump. 

- Det var lidt op og ned i min OB-tid. Jeg synes egentlig, at jeg havde rigtig gode perioder ind imellem, men så spillede jeg tre-fire kampe, hvor jeg ikke fik sat mit navn 100 procent fast. Det blev lidt en ond spiral. Træneren stod ikke i en situation, hvor han ikke kunne se bort fra mig.  

- Jeg havde et sindssygt godt år under Kent Nielsen i 2018. Der lå det i kakkelovnen, at de skulle satse på mig. Jeg var inde i en god udvikling. Set i bakspejlet var det lidt ærgerligt, at der blev skiftet træner. Men det skal ikke være nogen undskyldning. Jeg fik svært ved at overføre potentialet fra træning til kamp. 

Potentialet havde Randers FC dog fået øje på, og selvom han var startet inde i efterårets sidste to Superliga-kampe, besluttede Greve sig i januar 2020 for at sætte sin underskrift på en kontrakt med kronjyderne. Næsten 13 år i OB var slut. 

- Randers FC havde holdt øje med mig i et par år. De har været fantastiske til at finde spillere, som er gået lidt i stå i deres klubber, og genfinde deres potentiale. Den case så de også i mig.  

- I det vindue, hvor jeg skifter til Randers, er jeg egentlig parat til at blive i OB og klø videre. Jeg havde virkelig en drøm om at slå igennem i OB. Men efter lidt samtaler med den nye sportsdirektør, så kunne jeg godt høre, at det måske var tid til, at jeg fik skubbet og kom videre. Det er jeg sindssyg taknemmelig og glad for den dag i dag. 

Pokalfighterens drømmesæson
Det skulle tage et halvt år, men fra sommeren 2020 viste Greves valg af Randers FC sig for at være aldeles frugtbart. Efter at have nettet 10 gange på fem og et halvt års Superliga-fodbold i OB noterede Greve sig for hele syv mål i tillæg til fem assists i de følgende 12 måneder i Randers FC. Derudover skal tilføjes de to kasser, som Greve lavede i kronjydernes pokaltriumf over SønderjyskeE hvor fynboen tilmed blev kåret til Årets Pokalfighter. 

- De formåede at angribe mig på den helt rigtige måde. Jeg blev selvfølgelig vist en helvedes masse tillid og fik en masse kampe. Det var selvfølgelig en del af det. Men jeg tror bare, at Thomas Thomasberg og Rasmus Bertelsen, som jeg fik et godt samarbejde med, var gode til rent mentalt at tackle mig i den situation, som jeg stod i, siger Greve om Randers' chef- og assistenttræner. 

- De vidste godt, at jeg måske var lidt skrøbelig, når jeg nu havde været meget inde og ude af holdet i OB. Den tillid var med til at give mig de sidste procenter, som også gjorde, at det ikke bare var om mandagen og tirsdagen til træning, at jeg så godt ud, men at det også var i weekenden ved kampene. 

Som en af de absolutte nøglespillere på det succesfulde Randers-mandskab spillede Greve hele 38 kampe i alle turneringer i 2020/21-sæsonen, og i 35 af disse var han på banen i mindst 75 minutter. 

- Jeg ved, at selvom jeg tidligere har spillet mange fine kampe, så er det bare, når du laver mål og assists, at folk begynder at lægge mærke til dig. Så er det også, at du begynder at blive lidt uundværlig for træneren. I stedet for, at han tager dig ud efter en time, fordi du alligevel ikke vil lave mål eller assists, så blev jeg holdt på banen.