Getty Images

Sydsiden har modtaget midlertidig godkendelse

15.10.2021 13:50

Som tidligere beskrevet har Sydsiden manglet en sidste godkendelse efter den nødvendige ombygning som blev gennemført tidligere på året. 

Brøndby Kommune har nu udstedt en midlertidig godkendelse af tribunen, hvilket hæver tribunens kapacitet til 4.700. Den øgede kapacitet betyder, at der nu er flere billetter ledige til de kommende kampe på Brøndby Stadion, inklusiv Derby 24. oktober.

Du kan herunder læse information om disse pladser:

Kampene mod Vejle, OB og Randers
Billetsalget på Sydsiden Nedre er åbnet for alle til de tre kampe.

Billetabonnenter og sæsonkortholdere med billet til Derby
Alle billetabonnenter og sæsonkortholdere, som allerede trukket billet til Derbyet, men som ikke har fået de ønskede pladser på Sydsiden, er blevet kontaktet direkte på mail om at få flyttet pladser.

Billetabonnenter og sæsonkortholdere uden billet til Derby
Skal du trække billet til kampen, men har endnu ikke gjort det, kan du trække en billet til Sydsiden Nedre, så længe der er ledig kapacitet. Vi forventer, kampen bliver udsolgt mandag aften, så husk at trække din billet inden da.

Du kan læse mere her om, hvorvidt du skal trække billet til kampen eller har automatisk adgang via dit sæsonkort. 

Salg af de sidste billetter til Derby
De sidste resterende pladser til kampen – inklusive billetter til Sydsiden Nedre – bliver sat i åbent salg mandag 18. oktober kl. 18:00.

Der vil til kampen være aktiveret et køsystem. Du vil, fra 30 minutter før salget starter for din gruppe, kunne trykke på knappen 'Stil dig i kø'.

Når salget starter, vil alle få tildelt et tilfældigt kønummer, som bestemmer, i hvilken rækkefølge du får adgang til billetkøbet.