Frendrup om første Superliga-mål: Kæmpe forløsning
24.10.2021 14:44
Morten Frendrup fik scoret sit første 3F Superliga-mål i dagens Derby-sejr over FC København, da han sendte os i front midt i første halvleg - og det var midtbanespilleren særdeles glad for.
- Jeg har sparet lidt sammen til det, så jeg er glad for at kunne score mit første Superliga-mål i dag. Det var en kæmpe forløsning at se den gå ind og at kunne betale lidt tilbage til alle de fans, som altid støtter os i tykt og tyndt. At slå FCK er kæmpe, for det er vores største rivaler, så det er pisse fedt, fortæller Frendrup og fortæller om scoringen.
- Det er virkelig godt set af Uhre, og det kan han bare med de afleveringer. Det betyder rigtig meget med en Derby-sejr. Vi har ikke fået den bedste start og ikke været, hvor vi gerne ville være, så det betyder rigtig meget. Nu er vi der igen, og vi er klar til at tage mange flere sejre.
Du kan se hele interviewet med Morten Frendrup på Brøndby Indefra.