Getty Images

Rosted: En dejlig sejr

28.11.2021 17:53

Her til aften blev det til den sjette sejr på stribe i Superligaen, da Randers FC hjemme på Brøndby Stadion blev besejret. Selvom spillet ikke var lige kønt hele vejen, var det efter kampen en tilfreds Sigurd Rosted, der kunne sætte ord på sejren. 

- Jeg synes, vi kommer rigtig godt ud til kampen og har bolden meget, højt på banen, og så kommer de langsomt lidt mere ind i opgøret mod slutningen, men en vældig god første halvleg. Det bliver en hård anden halvleg, hvor der kommer mange lange bolde og krig i feltet, så det er bare sindssygt dejligt at hive sejren hjem. Det er måske den dejligste sejr, når man skal arbejde så hårdt for det. 

Nordmanden havde efter opgøret også stor ros til Mads Hermansen, der i aften spillede en afgørende rolle i målet. 

- Det er super dejligt, at have Mads (red. Hermansen) nede i målet. Man ved, at man kan føle sig tryg ved ham. Han kommer ud i feltet og griber, og så er han hurtig inde på stregen.

Forsvarsspilleren var generelt tilfreds med indsatsen i defensiven og håber, at de blågule kan bygge videre på præstationen i årets sidste tre kampe. 

- Clean sheet var det vigtigste for mig i dag, også selvom jeg skulle have scoret i første halvleg, smiler nordmanden afslutningsvis inden han runder af. 

- Vi håber, vi kan tage stimen med videre og bygge videre på den mod både FC Midtjylland og Sparta Prag. 

Du kan se hele interviewet med Rosted lige her