Getty Images

Optakt: Info og stats om Brøndby IF-Randers FC

26.11.2021 09:27

Brøndby IF vs Randers FC
Brøndby Stadion
17. runde af 3F Superligaen 2021/22

Dommer: Mikkel Redder
Kickoff: 28. november kl. 16:00
TV: Canal 9
Liveupdate: BrøndbyLive på Twitter

Karantæne
Andreas Bruus, Brøndby IF

Karantæne ved næste advarsel
Kevin Tshiembe, Brøndby IF (ved grov forseelse)
Simon Piesinger, Randers FC (ved mild forseelse)
Alhaji Kamara, Randers FC (ved mild forseelse)
Mikkel Kallesøe, Randers FC (ved grov forseelse)

Superliga-form
Brøndby IF: V-V-V-V-V
Randers FC: V-U-T-V-V

Seneste fem indbyrdes Superliga-opgør
03.10.2021 Randers FC 1-1 Brøndby IF
02.05.2021 Randers FC 4-2 Brøndby IF
25.04.2021 Brøndby IF 2-0 Randers FC
04.03.2021 Brøndby IF 0-0 Randers FC
02.10.2020 Randers FC 1-2 Brøndby IF

Mini-quiz: Hvilke tre spillere har spillet samtlige 16 Superligakampe i denne sæson! Se svaret nederst i artiklen.

Vinkler om kampen
Seks i streg?
Brøndby IF har vundet fem Superligakampe i træk, der er dog et stykke op til klubrekorden fra 1997-1998 på 12 sejre i træk i Superligaen.

Derudover er Brøndby IF ubesejret i deres seneste syv Superliga-kampe.

Målfarlige Uhre
Med de to scoringer mod FC Midtjylland er Mikael Uhre rykket ind i top-50 på Superligaens alltime-topscorerliste. Han har nu scoret 52 Superligamål - 41 af dem i Brøndby-trøjen - og er at finde på en delt 48. plads sammen med Peter Utaka og Gilberto Macena.

Uhre lige med Vilfort
Mikael Uhre er også kommet ind i top 10 på Brøndby IF’s alltime-topscorerliste i Superligaen. Han er noteret for 41 Superliga-mål for Brøndby IF og deler dermed niendepladsen med Kim Vilfort. Der er dog ikke langt op til Peter Møller på femtepladsen (45 mål) - mens fjerdepladsen er et stykke væk, for den sidder Teemu Pukki på med 55 Superliga-træffere.

Jubilæum for Uhre
Mikael Uhre kan her i weekenden spille sin Superligakamp nummer 100 for Brøndby IF.

44. møde med Randers FC
43 gange tidligere er Brøndby IF og Randers FC tørnet sammen i Superligaen. Statistikken siger 23 sejre til Brøndby IF, 12 uafgjorte og otte nederlag samt en målscore på 72-43 set med Brøndby IF’s øjne.

Hjemmestats mod kronjyderne
I Superligaen lyder Brøndby IF’s hjemmebanebanestatistik mod Randers på 12 sejre, seks uafgjorte og tre nederlag i 21 kampe. Målscoren er 34-18 i Brøndby IF’s favør.

Indbyrdes overhånd
Brøndby IF har ikke tabt en hjemmekamp i Superligaen til Randers FC siden den 14. september 2014, hvor Randers FC vandt med 2-0 i Brøndby. De efterfølgende otte hjemmekampe er fordelt på seks sejre og to uafgjorte.

Spil til ét mål?
Brøndby IF og Randers FC har mødt hinanden tre gange i Superligaen i november, og i alle tre kampe er det kun det ene hold, der har scoret. Randers FC vandt 2-0 i 2006, mens Brøndby IF vandt med 1-0 både i 2014 og 2016.

En håndfuld kampe til 0
Brøndby IF og Randers FC er i denne Superliga-sæson noteret for henholdsvis to og tre clean sheets.

Scor først
Ud af de 42 tidligere Superliga-kampe mod Randers FC har Brøndby IF scoret først i 26 tilfælde, hvilket har resulteret i 22 sejre, to uafgjorte og to nederlag. Omvendt har Randers FC scoret kampens første mål i 14 tilfælde, hvilket er endt med én sejr til Brøndby IF samt syv uafgjorte og seks nederlag.

Datoen 28. november
Brøndby IF har tidligere spillet fire Superliga-kampe på datoen 28. november:
1993: AaB 2-2 Brøndby IF         
2004: Herfølge BK 1-2 Brøndby IF                      
2010: Brøndby IF 2-0 OB          
2011: Brøndby IF 0-1 AC Horsens

12 forsøg fra de 11 meter
Der er dømt 12 straffespark i Superliga-kampene mellem Brøndby IF og Randers FC. Brøndby IF har scoret på syv ud af ni forsøg, mens Randers FC har scoret på alle deres tre forsøg fra 11-meterpletten.

Målfordeling
Brøndby IF har scoret 24 mål i denne sæson, herunder ses fordelingen på henholdsvis halvlege og “kvarterer”:
- 13 mål i 1. halvleg (to i 1'-15' minut, fire i 16'-30' minut og syv i 31'-45' minut)

- 11 mål i 2. halvleg (fire i 46'-60' minut, et i 61'-75' minut og seks i 76'-90' minut)

Brøndby IF har lukket 20 mål ind i denne sæson, herunder ses fordelingen på henholdsvis halvlege og “kvarterer”:
- 10 mål i 1. halvleg (fem i 1'-15' minut, tre i 16'-30' minut og to i 31'-45' minut)

- 10 mål i 2. halvleg (fire i 46'-60' minut, tre i 61'-75' minut og tre i 76'-90' minut)

Dommerne
Det er Mikkel Redder, der skal lede slagets gang på søndag. Den i dag 28-årige Redder er i gang med sin fjerde Superliga-sæson og har i skrivende stund dømt 51 Superliga-kampe.

Ud af Mikkel Redders 51 Superliga-kampe har to af dem været med Brøndby IF, og begge kampe er vundet. I 2020 vandt Brøndby IF 2-0 over FC Nordsjælland, og i starten af 2021 blev Vejle besejret 2-1.

Linjedommere: Steffen Beck Bramsen og Victor Skytte
4. dommer: Kasper Madsen
VAR: Jakob Alexander Sundberg 

Svar på mini-quiz: Kevin Mensah, Anis Slimane og Simon Hedlund har alle tre spillet samtlige 16 Superliga-kampe i denne sæson!