
Stor interesse for Aldrig Alene-kampen
10.08.2021 16:30
Når Brøndby IF møder FC Nordsjælland på fredag 13. august kl. 21:00 på Brøndby Stadion, bliver det en Superliga-kamp under lidt anderledes rammer, end vi efterhånden har vænnet os til.
Efter 17 lange måneder med Corona-restriktioner kan vi igen opleve fællesskabet for fuld styrke på Brøndby Stadion, når vi langt om længe kan være samlet til en fodboldkamp uden afstandskrav.
I den anledning kommer Drengene fra Vestegnen til at udskifte den gule trøje med Aldrig Alene-trøjen, når de spiller kampen mod FC Nordsjælland. Denne trøje er om noget beviset på fællesskabets styrke under Corona-pandemien, eftersom hele 34.369 trøjer i slutningen af juli 2020 blev købt og siden pakket og sendt til Brøndby-fans i hele Danmark.
Stor interesse for kampen
Det åbne billetsalg blev givet frit i slutningen af sidste uge, og interessen for kampen kan allerede mærkes. Der er i skrivende stund afsat omkring 20.000 billetter til kampen, hvilket betyder, at de røde lamper er tændt for flere sektioner og tribuner.
I takt med, at billetsalget fortsætter, vil flere sektioner blive åbnet for salg.
Hvis du ønsker at få adgang til kampen, anbefaler vi derfor, at du hurtigst muligt sikrer dig din plads på Brøndby Stadion.
Du kan købe billetter lige her.
Har du et sæsonkort eller billetabonnement, skal du være opmærksom på, at du muligvis ikke har automatisk adgang til kampen. Du kan finde information om, hvordan du får adgang til kampen her:
https://brondby.com/nyheder/herrer/2021/juli/sadan-far-du-adgang-til-hjemmekampen-mod-fc-nordsjaelland