Status på Andreas Maxsø

06.08.2021 17:58

Brøndby IF meddelte for nylig at et salg af Andreas Maxsø var nært forestående. Af samme årsag har Andreas ikke været til rådighed i vores to seneste kampe. Den købende klub har nu imidlertid meddelt Brøndby IF, at de har trukket sig fra handlen. Andreas Maxsø er derfor tilbage i træning og klar til kamp for Brøndby IF.