
Getty Images
Optakt: Info og stats om Brøndby IF-FC Midtjylland
28.08.2021 06:01
Brøndby IF - FC Midtjylland
Brøndby Stadion
7. Runde af 3F Superligaen 2021/2022
Dommer: Sandi Putros
Kickoff: 29. august kl. 20.00
TV: TV3+
Liveupdate: BrøndbyLive på Twitter
Karantæne
Junior Brumado (FC Midtjylland)
Karantæne ved næste advarsel
Ingen
Superligaform – seneste fem kampe
Brøndby IF: U-T-T-U-U
FC Midtjylland: V-V-V-V-V
Seneste fem indbyrdes Superligaopgør
09.05.2021 Brøndby IF 3-1 FC Midtjylland
05.04.2021 FC Midtjylland 1-0 Brøndby IF
28.02.2021 FC Midtjylland 1-0 Brøndby IF
24.10.2020 Brøndby IF 2-3 FC Midtjylland
22.07.2020 Brøndby IF 1-1 FC Midtjylland
Vinkler om kampen
68. møde med FC Midtjylland
Brøndby IF har mødt FC Midtjylland 68 gange i Superligaen, hvor statistikken hedder 25 sejre til Brøndby IF, 20 uafgjorte og 23 nederlag samt en målscore på 108-98 set med Brøndby IF’s øjne.
Scoringer i næsten alle opgør
Der er scoret i 33 ud af 34 Superligakampe mellem Brøndby IF og FC Midtjylland på Brøndby Stadion. Kun i fire af de 34 hjemmekampe mod FC Midtjylland har Brøndby IF ikke formået at score.
Brøndby har scoret først i 34 af opgørene
Ud af de 68 tidligere Superligakampe mod FC Midtjylland har Brøndby IF scoret først i 34 tilfælde, hvilket har resulteret i 19 sejre, 11 uafgjorte og fire nederlag. Omvendt har FC Midtjylland scoret kampens første mål i 32 tilfælde, hvilket har givet Brøndby IF seks sejre, syv uafgjorte og 19 nederlag.
Brøndbys hjemmebanestatistik
Brøndby IF’s hjemmebanestatistik mod FC Midtjylland i Superligaen lyder på 34 kampe, hvilket har resulteret i 17 sejre, otte uafgjorte og ni nederlag. Målscoren er i Brøndby IF’s favør og lyder på 66-42.
Masser af mål
Der er ikke scoret mindre end to mål i hver af de seks seneste Superligakampe mellem Brøndby IF og FC Midtjylland på Brøndby Stadion. Gennemsnittet for disse seks kampe lyder på knap fire mål pr. kamp, 13-10, og det er blev til to sejre til hver klub samt to uafgjorte.
Oftest scoringer i første halvleg
Brøndby IF har scoret seks af klubbens otte mål i denne sæson i 1. halvleg, fordelt ligeligt med to mål pr. kvarter. FC Midtjylland har scoret knap halvdelen af deres mål, seks ud af 13, i kampens sidste halve time.
Uhre og Hedlund
Brøndby IF’s topscorer, Mikael Uhre, har scoret tre mål mod FC Midtjylland i Superligaen, hvoraf et af målene var for SønderjyskE. Hans angrebskollega, Simon Hedlund, har ligeledes scoret tre mål mod FC Midtjylland, og begge spillere var blandt målscorerne i Brøndby IF’s seneste kamp mod FC Midtjylland i maj 2021.
Slimane kan runde 50 kampe
Anis Slimane kan spille sin Superligakamp nr. 50 for Brøndby IF, hvilket 107 spillere har gjort før ham. Han vil i givet fald være den spiller, der har fået færrest spilleminutter frem mod 50 kamps-jubilæet.
Brøndby er ubesejret på datoen
Brøndby IF er ubesejret i Danmarksturneringen på kampe afviklet den 29. august. De fire tidligere kampe på denne dato er endt med to sejre og to uafgjorte, senest i 2010 hvor det blev til 3-3 mod Lyngby BK.
Dommerne
Kampens dommer er den 33-årige Sandi Putros. Han er i gang med sin sjette sæson som dommer i Superligaen, hvor han hidtil har dømt 91 kampe.
Af Sandi Putros’ 91 kampe i Superligaen har 11 af dem haft deltagelse af Brøndby IF, og de blågule har vundet syv kampe, spillet tre gange uafgjort og blot tabt en enkelt kamp.
Sandi Putros har en gang tidligere dømt en Superligakamp mellem Brøndby IF og FC Midtjylland. Det var den målløse kamp i Herning i juni 2020.
Linjedommere: Daniel R. Krogstrup Nørgaard og Dennis Wollenberg Rasmussen
4. dommer: Jesper Nielsen
VAR: Anders Poulsen
AVAR: Christian Just Brixen