Gang i Fanzonen på fredag inden kampen mod FC Nordsjælland

11.08.2021 11:52

På fredag møder vi FC Nordsjælland på hjemmebane, og der er lagt op til en af de rigtig gode aftener i Fanzonen, hvor der er masser af lækker mad, god musik og sjov quiz på programmet, inden kampen starter kl. 21:00.

Dørenen slås op kl. 18:00, så kom og nyd aftensmaden, underholdningen og optakten til kampen sammen med venner og medfans.

Programmet i Fanzonen på fredag

Kl. 18:00
Fanzonen åbner. Der er mulighed for at købe lækre retter fra fire forskellige foodtrucks. Lille Ma og Bellas Diner serverer de lækreste hjemmelavede burgere. Italien Street Treat sørger for italienske specialiteter og Kebab på farten byder på lækre durums.

Kl. 18:00-20:00
Livemusik på Scenen fra Rich Vargas. Rich er en sanger og guitarist, som kommer fra New Jersey i USA. Han fornyer de klassiske hits med latinske rytmer og synger alt fra soul til rock.

Kl. 20:15
Quiz på skærmene. Test din viden og få chancen for at vinde præmier fra Brøndby Shoppen.

Kl. 21:00
Kampstart:
Brøndby IF – FC Nordsjælland

Kl. 21:45
Pause i kampen:
Fanzonen er åben.

Kl. 22:50 ca.
Slutfløjt:
Fanzonen er åben til nedtakt indtil midnat.