Niels Frederiksen: Sejren er fuldt fortjent

27.09.2020 18:55

Niels Frederiksen er tilfreds med sejren i dag, som han mener, er fuldt fortjent. Det var ikke det kønneste spil, der til tider foregik på banen, og cheftræneren mener da også, at spillerne stressede for meget på bolden undervejs i kampen.

- Jeg synes, det er vigtigt at sige, at sejren i dag er fuldt fortjent. Hvis vi kigger på de chancer, som vi skaber, kontra dem AC Horsens skaber, så kan vi endda vinde endnu større. Så jeg synes ikke, der er noget at sætte en finger på. I forhold til vores boldomgang og vores pres synes vi, at vi stresser for meget til tider, fortæller cheftræneren og sætter ord på tre sejre på stribe.

- Det er fantastisk med tre sejre i Superligaen, og vi kunne ikke ønske os mere med ni point efter tre kampe. Det er vi rigtig tilfredse med, og det giver os et godt fundament på holdet. 

Du kan se resten af interviewet på Brøndby Indefra.

Foto: Getty Images