Køb Gult ruller igen

25.09.2020 14:45

COVID-19 er desværre stadig en alt for tydelig virkelighed i dagligdagen, og mange butikker, firmaer og fodboldklubber er hårdt ramt af de restriktioner, som regeringen har pålagt samfundet.

Det betyder blandt andet, at en af de store indtægtskilder som fodboldklub er taget fra os, nemlig entreindtægterne samt salg af mad og drikke og merchandise på kampdage.

Derfor er vi af mange fans blevet opfordret til endnu engang af lave en Køb Gult-kampagne, som vi gjorde det i foråret. Den opbakning fra fællesskabet omkring vores alle sammens klub er vi selvfølgelig meget taknemmelig for og ydmyge omkring.

Det er også grunden til, at vi fra i dag kører med Køb Gult igen, hvor der er fokus på fællesskabs-billetter til Brøndby Stadion og specielt Køb Gult-merchandise i Brøndby Shoppen på Brøndby Stadion og online på brondbyshoppen.dk.

Fællesskabs-billetter og merchandise fra Brøndby Shoppen er den bedste måde at gøre det på, hvis man ønsker at bakke klubben op i en tid uden bl.a. entreindtægter.

Fællesskabs-billetter
Ikke alle Brøndby-fans har mulighed for at finde plads i det daglige budget til en tur for familien på Brøndby Stadion, og her viste fællesskabet også sin store styrke i foråret, hvor mange fans købte netop fællesskabs-billetter. De billetter fordeler Fanafdelingen i samarbejde med NGO’er på Vestegnen, så alle har en mulighed for at komme ind og se Drengene fra Vestegnen i aktion.

Du kan købe fællesskabs-billetter her.

Merchandise
i Brøndby Shoppen og online på brondbyshoppen.dk kan man købe masser af nye, fede hoodies, caps og meget andet – bl.a. fra den nye B-linje, hvor du kan vise dit tilhørsforhold til Brøndby IF på en mere underspillet måde i hverdagen.

Klik dig ind på Brøndby Shoppen lige her.

Du kan også nogle af vores mange aprtnere, der har specielle Køb Gult-tilbud til Brøndby-fans. Se mere fra partnerne her.