Brøndby IF udlejer Jens Martin Gammelby

06.10.2020 01:59

Brøndby IF har i dag udlejet højre back Jens Martin Gammelby til Lyngby Boldklub for resten af sæsonen.

Fodbolddirektør Carsten V. Jensen fortæller om udlejningen.

- Jens Martin er en god fodboldspiller og en super karakter i spillertruppen, men han har af forskellige årsager endnu ikke fået regelmæssig spilletid i Brøndby IF. Med lejemålet til Lyngby Boldklub bliver det forhåbentligt nu til masser af spilletid i Superligaen og dermed en god mulighed for Jens Martin til at få fart i udviklingen igen.

Den 25-årige Jens Martin Gammelby har kontrakt med Brøndby IF frem til sommeren 2023.

Foto: Getty Images