Bruus: Fin defensiv indsats

18.06.2020 23:20

Torsdag aften lykkedes det de blågule at tage et enkelt point, da vi gæstede FC Midtjylland på MCH Arena. En af kampens store oplevelser var unge Andreas Bruus, der spillede en stor rolle i Brøndby-defensiven, og det var da også en træt Bruus, der efter opgøret kunne sætte ord på kampen. 

- Jeg er meget træt nu. Retov siger, efter 60 minutter at vi æder 90 minutter i dag, så selvfølgelig gør jeg det. Det skal jeg også være i stand til, men det er noget tid siden jeg har spillet 90 minutter, så det var rart men det var fandeme også hårdt, forklarede wingbacken der på trods af et flot point på en svær udebane, kunne have givet mere. 

- Vi scorer ikke, men alt taget i betragtning, så synes jeg, det går fint defensivt og til dels også offensivt. Der er ting, der skal arbejdes med, men sådan er det. Det skal nok også komme. Så vi tager det med, vi kan tage med, og så ser vi på det, sagde Andreas Bruus efter kampen. 

Du kan hele interviewet med Bruus og få flere reaktioner på Brøndby Indefra. 

Foto: Getty Images