ALDRIG ALENE-trøjen runder 2.000 solgte på 24 timer

25.04.2020 20:20

’Aldrig alene, men side om side’ synges det ofte fra Sydsiden og resten af Brøndby Stadion. Et minde om, at sammenholdet er stærkt på Vestegnen og i Brøndby IF.

Under den igangværende Corona-krise og den derfor suspenderede 3F Superliga, har det sammenhold vist sin utrolige styrke endnu engang. På bare 24 timer er der solgt mere end 2.000 eksemplarer af ’ALDRIG ALENE’-trøjen. Det er en trøje, som er skabt på opfordring fra rigtigt mange fans, der ønskede at vise deres opbakning til klubben i en periode, hvor en væsentlig indtægtskilde som kampdage mangler.

Allerede fra de første minutter efter lanceringen var der så meget tryk på salget, at brondbyshoppen.dk blev lagt ned af fans, der ønskede at bestille den specielle trøje, selv om den kan bestilles helt frem til 15. maj.

’ALDRIG ALENE’-trøjen bliver leveret ca. 1. august, men kan som sagt bestilles i alle de tilgængelige størrelser frem til 15. maj.

Du kan bestille trøjen til voksne her.

Du kan bestille trøjen til børn her.