ALDRIG ALENE-trøje: Fællesskabet viser sin styrke
24.04.2020 15:32
Grundet Corona-krisen er det stadig et meget lukket Danmark, der præger vores dagligdag og samfund. Situationen gør det også umuligt at afvikle kampe i 3F Superligaen for nuværende, og situationens alvor er tydelig for alle.
I Brøndby IF er man aldrig alene, for side om side er vi stærkere, og det sammenhold, der altid har hersket omkring Brøndby IF, viser sig også under den igangværende Corona-krise.
På den baggrund har vi udviklet en særlig fodboldtrøje i samarbejde med hummel og Bertore.DZN, som efterhånden er et kendt ansigt i fanmiljøet.
Marketingchef Thomas Skov fortæller om den nye fodboldtrøje:
- Vi modtager i denne tid en masse henvendelser og opfordringer fra vores fans, der gerne vil bakke op og vise støtten til klubben. Vi savner alle at se kampe og opleve stemningen på tribunerne, og fansene ved, at uden kampe mister klubben en vigtig indtægtskilde
- Fansene vil over en bred kam gerne hjælpe klubben, og et af de forslag, der går igen, har været ønsket om særlig en trøje, der symboliserer opbakningen, fællesskabet og sammenholdet omkring holdet og hele klubben. Derfor har vi sammen med hummel og Bertore.DZN udviklet en særlig ’Aldrig Alene’-trøje til vores fans, som man nu kan forudbestille.
Trøjen er designet og produceret i 100% funktionelt polyester, der er svedtransporterende. Den er fremstillet i en dybblå farve, hvor der er små tone-i-tone striber, der toner ud i hver side. Trøjen har samtidig et diskret gult streg-logo og andre detaljer på trøjen er ligeledes gule. På brystet er printet ’ALDRIG ALENE’, der om noget symboliser fællesskabet i Brøndby IF og støtten under Corona-virussen.
Prisen på trøjen er 399 kr. til voksne og 349 kr. til børn.
Da det er en original trøje, der kun bliver produceret i det antal, der bliver bestilt, skal man forudbestille og betale for trøjen inden 15. maj 2020.
Trøjen vil blive leveret ca. 1. august 2020, og man har selvfølgelig stadigvæk fuld ombytnings- eller returret, når trøjen leveres.