
Uafgjort i sidste test på træningslejren
29.06.2019 19:05
Sommerens træningslejr i Polen slutter i morgen, og her til aften spillede vi den sidste træningskamp, hvor modstanderen var Wisla Plock. Opgøret endte uden vinder og med et enkelt mål til hvert af holdene.
Det polske mandskab bragte sig foran tidligt i første halvleg, men med under 10 minutter tilbage på dommerens ur stod Mikael Uhre klar foran et helt frit mål til at sende det udlignende mål i kassen. Målet kom efter et massivt Brøndby-pres, men det blev altså ved den ene scoring.
På lørdag er der kamp igen - denne gang i Berlin, hvor det nyoprykkede Bundesliga-hold, Union Berlin, er modstanderen.