Sommeren fortsætter på Vestegnen

26.07.2019 10:05

Sommer på Vestegnen fortsætter på søndag, når OB kommer forbi. Til sidste hjemmekamp var der stor opbakning, og rigtig mange Brøndby-fans og familier tilbragte den solrige dag på Brøndby Stadion. Igen ser vejret ud til at være på vores side, så der vil endnu en gang være rig mulighed for at nyde det gode vejr med masser af aktiviteter i Fanzonen og i området ved Familie Loungen.
 
Kamp-quiz med rejsepræmie, musik og Sommer-bingo i Fanzonen
Inden kampen vil der være flere muligheder for at tage hjem med lidt i posen. Hvis du er skarp på Brøndby IF’s historik mod OB, vil der som altid blive afholdt Kahoot-quiz, hvor du kan vinde den nye hjemmebanetrøje og være med i konkurrencen om en tur for to til Playitas, Spanien. Hovedpræmien udtrækkes blandt alle vindere fra hver enkelt kamp. Er du mere til sommerhits, så vil der også være mulighed for fede præmier i vores sommermusik-bingo, hvor du skal være skarp på sommerhits for at få fuld plade.
 
Der vil også være mulighed for at slappe af inden kampstart med musik fra DJ Zinkernagel i Apollo Sommer Loungen, og så vil du som altid kunne stille sulten hos de forskellige food-trucks eller køle ned med en is fra vores Sommerbod.
 
En time før kampstart gæster Lars Høgh scenen med præsentation af startopstillingen og sportslig optakt med fokus på målmænd.

Sjove sommeraktiviteter og autografskrivning i Familie Lounge-området
Sommertemaet fortsætter i Familie Loungen, hvor der endnu engang vil være sjove sommerspil og pop-up bod med sluschice, sodavand og snacks. Denne gang er der også fodbolddart-konkurrence, og Paulus Arajuuri kigger forbi til autografskrivning i perioden 16:30-17:00.

 

Program for dagen


Kl. 15:00
Fanzonen åbner
 
Kl. 15:00-16:00
Rabat til Sæsonkortholdere på drikkevarer. Øl: 35,- Sodavand: 20,-
 
Kl. 15:00
Food trucks fra Københavns Mad & Marked sørger for noget godt at spise
 
Kl. 15:00
DJ Zinkernagel spiller i Apollo Sommer Lounge
 
Kl. 15:45
Quiz på skærmene. Test din paratviden om Brøndby IF – OB og vind den spritnye hjemmebanetrøje og vær med i konkurrencen om en rejse for to personer til Playitas sammen med Apollo
 
Kl. 16:10

Sommermusik-bingo med fede præmier. Bingopladerne har titler på kendte sommerhits i stedet for numre. I højttalerne spilles sommerhits i stedet for opråb af tal
 
Kl. 17:00
Startopstilling og sportslig optakt med Lars Høgh – ”Målmænd med mere”
 
Kl. 18:00

Kampstart: Brøndby IF – OB
 
Kl. 18:45
Pause i kampen: Fanzonen er åben
 
Kl. 19:50 ca.
Slutfløjt: Fanzonen er åben til nedtakt

 

Program i Familie Lounge-området


Kl. 16:00
Familie Lounge åbner, og sommeraktiviteterne starter 

Aktiviteter
Kongespil, fodboldtennis, stigegolf, mega klodsmajor m.m.
Hoppeborge
Oppustelig fodboldbane
Fodbolddart
Ansigtsmaling
Udendørs pop-up bod med slushice, sodavand og snacks til de unge og øl til de voksne
 
Kl. 16:15-17:00
Fodbolddart-konkurrence
Skyd tre bolde og få så høj score som muligt. De fem med højest score vinder en skumbold
 
Kl. 16:30-17:00
Paulus Arajuuri besøger Familie Loungen og skriver autografer
 
Kl. 16:45-17:20
Nanok besøger Familie Loungen og familieafsnittet

 

Har du ikke købt billet til hjemmekampen mod OB endnu, kan du gøre det her.